Handelsbetingelser for Lyø Beach Camp
§1 – Anvendelse
Disse handelsbetingelser gælder for enhver aftale om køb af varer eller ydelser via lyøbeachcamp.dk, medmindre andet er skriftligt aftalt mellem Lyø Beach Camp og køber.
§2 – Priser
Alle priser er angivet i danske kroner og er inkl. moms.
Vi tager forbehold for eventuelle fejl i tekst, priser og tryk. Lyø Beach Camp forbeholder sig retten til at ændre priserne løbende i sæsonen – eksempelvis ved manglende tilmelding.
§3 – Tilmelding
Tilmelding til Lyø Beach Camp sker online via vores hjemmeside.
Tilmelding til særlige arrangementer såsom Business-Beach sker også via vores hjemmeside.
§4 – Hjemsendelse og advarsler
Lyø Beach Camp forbeholder sig retten til at tildele advarsler eller sende en deltager hjem, hvis camppersonalet vurderer, at det er nødvendigt for campens tryghed eller trivsel.
Afgørelsen træffes suverænt af campens ledelse, og forældre eller kontaktpersoner vil blive informeret.
Ved hjemsendelse:
- Sker dette for egen regning
- Refunderes betaling ikke
§5 – Betaling
Betaling foregår online i forbindelse med tilmelding via lyøbeachcamp.dk. Din tilmelding er først gældende, når betalingen er gennemført.
§5a – Betalingsmuligheder
Vi accepterer betaling med Visa, Mastercard og MobilePay. Alle betalinger behandles sikkert og krypteret gennem vores betalingsudbyder.
§5b – Hvornår trækkes pengene?
Beløbet trækkes fra din konto, så snart tilmeldingen er gennemført og bekræftet via hjemmesiden. Der kan ikke reserveres pladser uden betaling.
§6 – Fortrydelsesret og refundering
Tilmeldingen er som udgangspunkt bindende fra købstidspunktet.
Dog ydes der 14 dages fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven, regnet fra købsdatoen. Ønsker du at benytte din fortrydelsesret, bedes du kontakte os skriftligt på info@lyøbeachcamp.dk.
Efter de 14 dage kan tilmeldingen ikke refunderes.
§6a – Refusionsproces
Hvis du har krav på refusion, f.eks. ved fortrydelsesret eller gyldig afbestilling, sker tilbagebetaling til samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet, senest 14 dage efter, vi har modtaget nødvendig dokumentation.
§7 – Afbestilling
Afbestilling skal meddeles hurtigst muligt til Lyø Beach Camp enten telefonisk på 40 35 09 20 eller via mail på info@lyøbeachcamp.dk.
Refusion af deltagerbetaling ved afbestilling sker kun mod gyldig lægeerklæring, som skal være udstedt senest på den dag, hvor campopholdet skulle være startet. Lægeerklæringen skal være os i hænde senest 8 dage efter afbestilling.
§8 – Venteliste
Hvis en camp er udsolgt, kan du tilmelde dig vores venteliste via tilmeldingsmodulet på hjemmesiden. Hvis der opstår ledige pladser, kontakter vi personer på ventelisten i den rækkefølge, de er tilmeldt.
§9 – Klagemuligheder
Hvis du som forbruger ønsker at klage over en tjeneste købt hos os, kan du kontakte os på info@lyøbeachcamp.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indsende en klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk
Du kan også benytte EU-Kommissionens online klageportal: http://ec.europa.eu/odr
(primært relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land).